Vis menu
 

Tradium på Comedy Jam

Nu bliver Randers Ugen endnu sjovere! Tradium og Værket har indgået en partnerskabsaftale om det nye, store tiltag i Randers Ugen; Comedy Jam.

Tradiums vicedirektør, Lars Michael Madsen, og Værkets musik- og teaterchef, Mikael Quist Rørsted (th), underskrev forleden en partnerskabsaftale om Comedy Jam på Værket. Foto: Værket.

Den ene gode nyhed er, at Randers Ugen nu bliver endnu sjovere. Under navnet Comedy Jam vil Værket komme til at syde af grin, galskab og comedy i Randers Ugen fra 11.- til 18. august 2012. Der vil være komik for enhver smag og i mange forskellige set-ups. I alt vil mere end 25 af landets bedste komikere indtage Værkets scener i Randers Ugen!

Tradium er partner
Den anden gode nyhed er, at Tradium er med i det sjove selskab. Tradium og Værket har netop indgået en partnerskabsaftale om det nye, store tiltag i Randers Ugen; Comedy Jam.

- Vi er rigtig glade for, at Tradium bakker op om Comedy Jam allerede her fra år 0. Det er vigtigt for Comedy Jams første år, at projektet er synligt, ikke mindst for de unge, og derfor er aftalen med Tradium så vigtig, siger Værkets musik- og teaterchef, Mikael Qvist Rørsted.

Tradiums vicedirektør, Lars Michael Madsen, sætter også stor pris på aftalen og lægger vægt på, at Tradium er med helt fra starten.
 
- Ofte er man først villig til at yde opbakning, når noget er blevet en succes, men med vores støtte til Comedy Jam i festivalens første år er Tradium med til at signalere, at Comedy Jam er et vigtigt, nyt initiativ for de unge i Randers Ugen.

Tradium og Værket ser frem til samarbejdet og glæder sig til, at Værket kommer til at syde af komik, spas og stand-up hele Randers Ugen. Det bliver en forrygende uge med comedy i høj, høj klasse.

Billetsalg
Fra 1. maj og 14 dage frem sælges hele festivalpakken samlet til en pris på kun kr. 1.200 (rabat på kr. 750). Festivalpakken består af en billet til alle ni shows, og billetterne er ikke personlige, så det er muligt at dele en festivalpakke med sine venner.

Find din uddannelse

Gymnasieuddannelser
Erhvervsuddannelser
Særlige uddannelser
Voksen & Efteruddannelser

Søg på Tradium

Find medarbejder

TRADIUM

Minervavej 63
8960 Randers SØ
Tlf: 70 11 10 10
info@tradium.dk
Klik på kort og find afdeling
Til toppen af siden
Sitemap
Luk sitemap