Kvalitet
På Tradium tilstræber vi at vores undervisning og øvrige ydelser lever op til de forventninger som vores elever, studerende, kursister og praktikpladsvirksomheder har. Derfor arbejder vi hele tiden på at sikre og udvikle kvaliteten ved løbende at gennemføre kvalitetsvurderinger og kvalitetsforbedringer af undervisningen og vore øvrige ydelser.
Såvel Handelsskolen Minerva som Randers Tekniske Skole har en lang tradition for at arbejde med kvalitetssikring og –udvikling, og der arbejdes i øjeblikket på at udvikle et nyt fælles kvalitetssystem.
Som uddannelsesinstitution er Tradium underlagt en række love og bekendtgørelser, som stiller skarpt på at synliggøre kvaliteten af vore uddannelser, jf. nedenstående links:
- Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), kapitel 2, (BEK nr. 1514 af 15/12/2010)
- Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11/01/2005)
- Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (LBK nr 880 af 19/09/2005)
- Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelse, §§ 17-19 (BEK nr. 802 af 22. september 2003)
- Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (LOV nr 166 af 14/03/2001)
