Tømrer
| Specialer |
|
| Grundforløb | Bygge og anlæg |
| Studievejleder | Niels Erik Svendsen, telefon 87 10 04 92, nes@tradium.dk |
Tømrerfaget er et af de ældste håndværk i Danmark. Tømrerfaget er et fag med historie, stolthed og traditioner.
Tømreren laver stadig huse med tagkonstruktioner, yder- og indervægge, lofter, gulve. Udførelse af havestuer, carporte og redskabsrum, plankeværk samt trapper i træ. Tømreren arbejder også med en del montage af bl.a. døre og vinduer, skabe og køkkener.
Det meste af arbejdet foregår i det fri, hvor tømreren tit er højt til vejrs på tagkonstruktioner, tage og stilladser. Lider du af højdeskræk er tømrerfaget altså ikke dit kommende fag.
Uddannelse
Du kan gennemføre din uddannelse til tømrer hos os. De øvrige specialer skal afsluttes på andre Tekniske Skoler.
Der undervises bl.a. i følgende fag: Materialeforståelse, iværksætteri og innovation, arbejdsmiljø, matematik, engelsk, tegningslære, tømmerkonstruktioner, værktøjs- og maskinlære, konstruktionslære.
Cirka halvdelen af undervisningen foregår i teori, og det er vigtigt at du kan lide at tegne. Vi lægger vægt på præcision, kreativitet og evnen til at se tredimensionelt.
Adgang
Du kan få adgang til uddannelserne på 3 måder:
1. Skoleadgangsvejen: Efter min. 9 års skolegang. Du finder en praktikplads inden eller lige umiddelbart efter at du har gennemført grundforløbet. Du får ingen løn under forløbet, men kan få SU hvis du er over 18 år.
2. Praktikadgangsvejen: Efter min. 9 års skolegang. Du finder dig en praktikplads, og indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed inden du starter på grundforløbet. Du får løn under hele uddannelsesforløbet.
3. Ny mesterlære: Efter minimum 9 års skolegang. Du finder dig en praktikplads, og indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed. Dele af den undervisning som skal foregå på grundforløbet bliver varetaget i virksomheden, og under virksomhedens ansvar. Du får løn under hele forløbet, og uddannelsens samlede længde er den samme som de øvrige.
Videreuddannelse
Med et svendebrev i hånden har du mulighed for at læse videre til:
- Byggetekniker
- Bygningskonstruktør
- Kort- og landmålingstekniker
Så kontakt Palle Nielsen
Telefon 22 33 06 98
palle.nielsen@tradium.dk
Kontaktperson
Studievejleder
Tlf. 70 11 10 10
Artikler
- Lærlinges arbejdsmiljø
- Sølvmedalje til svendeprøve
- Lærlinge går internationalt
- Ud i verden
- Ny gymnasielinje for tømrere

Klik ind på optagelse.dk, hvor du digitalt kan søge om optagelse på din ungdomsuddannelse. Du kan også tilmelde dig ved at udfylde og indsende en af nedenstående blanketter.
TRADIUM
Vester Allé 268900 Randers C
Tlf: 87 100 400
info@tradium.dkKlik på kort og find afdeling



