Søg på tradium.dk

Nyheder

Spadestik til ny tømrerskole

 
 

23. marts 2017

En vigtig milepæl er nået for den nye topmoderne tømrerskole på Tradiums afdeling på Blommevej, hvor et helt nyt studiemiljø med fælles torv, multibane og meget mere skal stå færdig inden jul.

Tradium har nu taget første spadestik på den nye tømrerskole på Blommevej i Randers. Direktør Lars Michael Madsen lagde i sin tale bl.a. vægt på at man hos Tradium tror på, at investeringer i attraktive uddannelsesmiljøer både er med til at tiltrække elever og understøtte, at de lærer så meget, som de kan. Derfor bliver det spændende at følge de elever, der fra årsskiftet skal være i bygningen og lære om trækonstruktioner i alle udformninger, og videreføre de stolte traditioner i tømrerfaget, hvor præcision og kreativitet er i højsædet.

På den måde passer tømrerfaget perfekt til at bo i den bygning, der er taget første spadestik til. For det bliver en bygning, hvor der er højt til loftet, og som både i materialer og konstruktioner kommer til at skilte med sin funktion – en topmoderne tømrerskole, der delvist er bygget i træ.

En tømrerskole, hvor Tradium kan tilbyde eleverne et inspirerende studiemiljø både ude og inde, og hvor de kan lære at samarbejde med de andre faggrupper, de vil møde rundt om på byggepladserne. For det er endnu en gevinst ved byggeriet, at Tradium nu får samlet alle sine bygge- og anlægsuddannelser, og får skabt de bedste betingelser for de unge, der skal bygge fremtiden.

Fakta
Det er KPF Arkitekter, der har tegnet vinderbyggeriet, der løber op i en samlet pris på omkring 50 millioner kroner. Byggeriet er på 3000 km2 og skal stå færdigt den 19. december 2017. Dermed bliver alle Tradiums bygge- og anlægsuddannelser samlet på Campus Nord.

Tømrerafdelingen flytter således fra Vester Allé 26, hvor Tradium får plads til at bygge et nyt elevhotel.

Yderligere oplysninger

Direktion
Adm. direktør/CEO
M  2141 6848    T  8710 0423    E  lmm@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig