Søg på tradium.dk

Nyheder

Sander er nu på vej til VM i Skills

 
 

10. oktober 2017

Efter et intenst træningsforløb er formen finpudset, og personvognsmekaniker Sander Kristensen rejser nu til VM i Skills i Abu Dhabi som en del af Danmarks vigtigste landshold.

Foto: Dirktør Lars Michael Madsen var forbi træningsværkstedet og ønske Sander Kristensen held og lykke til VM i Skills.

”Jeg har trænet på Tradium mange timer hver dag i flere uger. Jeg har læst en masse manualer, jeg har skruet og målt. Jeg er klar og glæder mig til at komme afsted. Jeg er meget taknemlig for, at jeg får muligheden for at komme afsted”, siger Sander Kristensen fra Randers, der i dag flyver til Abu Dhabi.

Selve konkurrencen er for Sanders vedkommende over fire dage fra den 15. til den 18. oktober. Han skal løse otte opgaver, som hver varer to timer. Han kan tilsammen for de otte opgaver score 100 point. 60 af dem handler om elektronisk fejlsøgning, og det er her, Sander har sin styrke. Opgaverne handler om alt lige fra undervognsophæng, bremser, motoradskillelse og udmåling.

Hele arbejdsprocessen bliver nøje overovervåget, og deltagerne bliver også bedømt på arbejdsmiljø, eksempelvis hvordan kemikalier håndteres, arbejdsstillinger og brug af handsker.

”Ud over træningen på Tradium har jeg været forbi på min gamle læreplads i byen, Pedersen og Nielsen, der har været så venlige at stille nogle biler og udstyr til rådighed, jeg har kunnet øve mig på. Vi har fået at vide, hvilke forskellige bilmærker, vi møder i opgaverne, og nogle af modellerne har vi ikke i Danmark. Men som automekaniker, tænker jeg, at en bil er en bil, siger Sander med et smil.

Sander er en vigtig rollemodel for erhvervsfagene

Undervejs på turen i Abi Dhabi skal Sander ud og holde oplæg på en skole, som en del af One School One Country” programmet. Derudover har Sander også holdt foredrag på den nyligt afholdte Jobmesse i Randers og for de nuværende elever på mekanikeruddannelsen. Kommende elever kan møde ham til åbnet hus og uddannelsesaftener.

”Det er utrolig vigtigt, at de unge har nogle stærke rollemodeller at se op til, og Sander er et stort forbillede for mange. Stoltheden over faget lyser ud af ham, og der er ingen er i tvivl om, at han brænder for sit fag, samtidig med at han er dygtig til at formidle fagets fordele. Vi er stolte over, at han er klar til at gå hele vejen, og nu er på vej til VM for at repræsentere sit fag, skolen og vores land”, siger Lars Michel Madsen, der er direktør på Tradium.

Fakta

Der er 1262 deltagere til VM i Skills

Deltagerne kommer fra 56 nationer og deltager i 49 forskellige fag

Der er 15 deltagere fra Danmark

37 deltager i autofaget

Der forventes mere ned 250.000 tilskuere

Konkurrencen forgår i ”Abu Dhabi National Exhibitions Company (ADNEC)

Sponsorer

Hovedsponsorer for Sanders deltagelse er: Pedersen & Nielsen, Autobranchen Danmark.
Medsponsorer for Sanders deltagelse er: Metal Østjylland, Toyota - Bilbutikken Randers.

 

Yderligere oplysninger

Direktion
Adm. direktør/CEO
M  2141 6848    T  8710 0423    E  lmm@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
,
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig