Søg på tradium.dk

Nyheder

Sander på teambuilding med Danmarks vigtigste landshold

 
 

22. august 2017

Sander har netop været på tre dages teambuilding sammen med resten af SkillsDenmarks landshold til VM, WorldSkills 2017 i Abu Dhabi for unge håndværkere.

Foto: Sander, i rød trøje og med briller, fik trænet samarbejde og strategi i øvelsen "edderkoppen" sammen med resten af Danmarks vigtigste landshold.

Teambuildingen foregik på Metalskolen i Jørlunde. Der var meget “teori”, gennemgang af regler og procedurer under konkurrencerne, regler for opførsel i Abu Dhabi mv., men der var også en del øvelser i naturen. 

På billedet kan du se en udfordrende samarbejdsøvelse, kaldet “edderkoppen”. Hele holdet skal igennem nettet mellem de to træer, men det samme hul må kun bruges én gang, og nettet må ikke berøres. Sker det, skal alle starte forfra. Det kom de til et par gange, og det tvang holdet til at tænke, lægge strategi og fordele kræfterne rigtigt: To af de store drenge igennem hver sit hul først, løfte kammerater igennem de sværest tilgængelige huller og også sikre tilstrækkeligt med kræfter på “bagsiden” osv., og et nemt hul til sidste mand.

Sander, som vandt DM i Skills 2016, er efter svendeprøven gået i gang med at læse til maskinmester, men fra denne uge og frem til afrejsen til Abu Dhabi træner han på fuld tid til VM på sin skole hos os.

WorldSkills er stort

Der deltager over 1.200 deltagere fra 56 nationer. Der konkurreres i 49 forskellige fag. Deltagerne må højst være 22 år. Selve konkurrencerne kører over tre dage fra 15. oktober, og vinderne udpeges ved en ceremoni den 18. oktober. I Sanders konkurrence er tilmeldt deltagere fra 37 nationer. 

Sponsorer

Hovedsponsorer for Sanders deltagelse er: Pedersen & Nielsen, Autobranchen Danmark.
Medsponsorer for Sanders deltagelse er: Metal Østjylland, Toyota - Bilbutikken Randers.

Yderligere oplysninger

 

,
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig