Søg på tradium.dk

Hvad er en EUX?

Få øjnene op for en EUX, der åbner muligheder for både job og videreuddannelse. EUX er for dem, der ønsker det bedste fra to verdener: Erhvervsuddannelsen og den gymnasiale uddannelse.

 
 

Giv dit barn alle muligheder med en EUX

EUX er en forkortelse for en erhvervsfaglig studentereksamen, der kombinerer erhvervsuddannelsen med den gymnasiale uddannelse. Det vil sige, at dit barn efter endt uddannelse får direkte adgang til job som faglært samt mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse på samme vilkår som dem, der har taget en gymnasial uddannelse.

På Tradium har dit barn mulighed for at vælge mellem to hovedretninger:

  • EUX Teknisk, som er tekniske erhvervsuddannelser såsom tømrer, gastronom eller mekaniker
  • EUX Business, som er merkantile erhvervsuddannelser såsom kontorelev eller salgselev
 

EUX - en uddannelse, der giver muligheder

 
 
 

Bliv klogere på forløbet på EUX

En EUX varer mellem fire og fem år. Uddannelsen består både af gymnasiale fag, praktik og den fulde skoleundervisning, der svarer til den pågældende erhvervsuddannelse.

Dit barn bliver med en EUX udlært på lige fod med dem, der tager en erhvervsuddannelse uden EUX. Dog er forløbet lidt længere grundet kombinationen af det erhvervsrettede og det studieforberedende. Efter endt uddannelse modtager dit barn en EUX studenterhue og har dermed mulighed for frit at vælge mellem job eller videreuddannelse.

 

Information

Vil du vide mere?