Søg på tradium.dk

Randers

E-business

 
 
 

Baggrund

Randers er en by med stolte fremstillingsindustrielle traditioner, og der arbejdes i disse år hårdt for at sikre industriens fremtid i byen. Randers er ligeledes en by med stolte merkantile traditioner. Men det merkantile potentiale i Randers er uforløst, og den fysiske detailhandel er - som de fleste andre steder - under hårdt pres i disse år. Der er med andre ord behov for noget nyt, som byen kan gøre sig til mester indenfor og ikke mindst være stolt over, samtidig med at det kan skabe nye jobs.

Vores vision

Vi står med en enestående first-mover mulighed for at udvikle et nationalt kraftcenter inden for e-handel, hvor lokale styrkepositioner kan udnyttes til at skabe kritisk masse i et setup, som ikke er set før i Danmark. Dette vil kunne betyde en transformation fra klassisk industri til e-industri og ikke mindst muligheder for at styrke den randrusianske detailhandel herigennem, samtidig med at der skabes nye jobs og en ny uddannelse ”e-købmand”.

Vores 3 ben

Detailhandel

Nye og eksisterende detailbutikker tilbydes at træde ind i et uddannelses- og iværksættersamarbejde, som skal udvikle en stagneret detailhandel i retning mod en fremadstormende e-handel. Detailhandlen bliver en del af en forretningsudvikling, som tilbyder webshops, kom-i-gang pakkeløsning og nyt betalingsmiddel, der virker både i fysiske og online butikker.

Uddannelse af e-købmænd

2-årigt uddannelsesforløb samt speciele efteruddannelseskurser, der udbydes i et samarbejde mellem Tradium og Erhvervsakademi Dania. Uddannelsen er målrettet ansatte i detailhandlen, kommende lønmodtagere og iværksættere.

Iværksætteri og vidensklynge

Samarbejdet i treenigheden, e-business Randers, skal være et attraktiv for e-købmænd og iværksættere, som skal søge mod Randers for at få bedst mulig sparring. Der bliver dannet et miljø af iværksættere og eksperter, som bliver grobund for de mest gunstige vilkår for e-handel og iværksætteri. En mentorordning med afsæt i en lokal vidensklynge giver optimale rammer for, at iværksættere kan opnå succes.

Kontakt for yderligere oplysninger

,
,
 
Læs mere
+

Er du i arbejde?


Ja Nej