Kursuskalender
Makeup-artist og stylist
Sundhedsservicesekretær
 

Udbudspolitik

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse - Tradium Erhverv

Tradium er godkendt AMU udbyder. Det betyder, at skolen i såvel udbud som ved gennemførelse af AMU på loyal og visionær vis vil leve op til hensigterne i AMU programmet og den dertil hørende lovgivning. Det betyder også at vi i vores virke som godkendt AMU-udbyder løbende kvalitetssikrer alle processer i god overensstemmelse hermed. Kvalitetssikringen er nedfældet i interne og eksterne procedure beskrivelser.

Denne målsætning afspejles endvidere i nærværende udbudspolitik og følger hermed også principperne i ’Code of Conduct’ samt NUL toleranceprincippet.

Tradium er godkendt til følgende Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB) :
Indenfor det merkantile område (HAKL: Handel, Administration, kommunikation og ledelse) :

  • Ledelse
  • Administration
  • IKT-administration og vedligeholdelse
  • Detailhandel
  • Turist og rejse
  • Offentlig forvaltning og sagsbehandling
  • Individuel kompetencevurdering i AMU

 

Indenfor det tekniske område (Teknik, produktion, transport og logisk) :

  • Svejsning og termisk skæring i metal
  • Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr
  • Pladebearbejdende metalindustri
  • Overfladebehandling
  • Arbejdets organisering ved produktion i industrien
  • Rengøringsservice
  • Optometri
  • Personbefordring med taxi
  • Vejgodstransport
  • Personbefordring med bybus og rutebil
  • Grundkompetence lager & terminal
  • Grundkompetence chauffør gods
  • Grundkompetence lager & terminal
  • Lastbilkran


Uddannelserne udbydes fortrinsvis fra Tradium’s afdelinger i Randers, Hobro og Pederstrup. Det naturlige dækningsområde for vores arbejdsmarkedsuddannelser er Region Midtjylland. På ”Turist og Rejse” og ”Optometri” er Tradium landsdelscenter og dækker hele Jylland og Fyn. Her ud over er Tradium landscenter på følgende uddannelser: ”Pladebearbejdende metalindustri” og ”Overfladebehandling” og skolen landets eneste udbyder af disse.

Tradium tilgodeser skolens spidskompetencer inden for disse områder. På årsbasis disponerer skolen rammebevillingen inden for kompetenceområderne under hensyn til den aktuelle arbejdsmarkedssituation og sådan at de landsdækkende spidskompetencer sikres. Skolen samarbejder med øvrige godkendte udbydere - såvel lokalt som regionalt og landsdækkende - om den mest optimale sikring af dækning af uddannelsesbehovene.

Tradium’s udbudspolitik er nærmere defineret i følgende overskrifter:

  1. Formål med VEU området
  2. Målgrupper
  3. Afdækning af uddannelsesbehov/efterspørgsel
  4. Markedsføring
  5. Udlagt undervisning / samarbejdsrelationer
  6. VEU center Midt/Øst
  7. Udliciteringspolitik
  8. Efteruddannelsesudvalg
  9. Aktivitetsudvikling

 

Formål med VEU området

Tradium ønsker at understøtte såvel erhvervs- som arbejdskraftsudviklingen lokalt og regionalt samt i MariagerFjord området inden for skolens samlede kompetenceområde med det formål at tilgodese de overordnede arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske målsætninger. 

Tradium vil være rådgivende med hensyn til valg af uddannelse, som giver den enkelte uddannelsessøgende og erhvervslivet og den offentlige sektor den største og bedste effekt.

Tradium vil være formidler af love og bekendtgørelser inden for skolens kompetenceområde med det formål at udbrede kendskabet til: efteruddannelser, formelle uddannelser, meriterings-, kvalitets- og miljøregler.

Målgrupper inden for VEU området

Målgrupperne er primært EVE’ s målgruppe det vil sige de kortuddannede og ufaglærte. 

Kursister med særlige læse- stave- skrive- og eller regnevanskeligheder afdækkes og tilbydes et særligt tilrettelagt udannelsestilbud under FVU (forberedende voksenundervisning) og OBU (ordblindeundervisning) området, som skolen skal sikre implementeret i AMU.

Personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau kan modtage AMU med bl.a. det formål at sikre en samlet opkvalificering af en virksomheds medarbejdere. Her gælder særlige betalingsregler jf. Finanslov 2011.

Afdækning af uddannelsesbehov/efterspørgsel

Tradium orienterer sig mod at matche de aktuelle arbejdsmarkedsbehov. Med henblik på at opfange og imødekomme de specifikke behov for en målrettet uddannelsesindsats er der forøget fokus på virksomhedskontakten gennem en intensiveret konsulent- og vejledningsindsats, især i forhold til de små- og mellemstore virksomheder.

Tradiums afdækning af arbejdsmarkedets behov vil ske i tæt dialog med arbejdsgivere og arbejdstagere, HK og andre faglige organisationer, erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner, jobcentre, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, MariagerFjord Erhvervsråd, regionens kommuner samt skolens bestyrelse og EVE-udvalg. Uddannelsesindsatsen tilrettelægges og gennemføres som en interaktion mellem disse instanser, det regionale erhvervsliv og skolen.

Tradium
tilgodeser en optimal afdækning og imødekommelse af regionens behov gennem planlægning og koordinering af udbuddet i samarbejde med de erhvervsskoler, som der er indgået samarbejdsaftale med. I forlængelse heraf vil der forventeligt ske en forstærkning af samarbejdet gennem de nye VEU-centre, som er en realitet pr. 1. januar 2010. 

Markedsføring

Tradium tilstræber en saglig og professionel markedsføring af alle uddannelser skolen udbyder. Markedsføringen overholder regelsæt omkring markedsføring af AMU og medvirker generelt til at forstærke profilen som udbyder af kompetencegivende voksen- og efteruddannelse. Tradium er en troværdig og attraktiv samarbejdspartner over for brugere, virksomheder og øvrige aktører. Markedsføringen understøtter den opsøgende indsats, som uddannelseskonsulenter og vejledere udfører dagligt. Markedsføringen henvender sig primært til AMU og FVU målgrupperne, uddannelsesansvarlige og ledelse i landets virksomheder, jobcentre, A-kasser, kommuner og regioner samt brancheorganisationer.

Tradium anvender diverse medier til markedsføring af uddannelserne og udbuddet.  På skolens hjemmeside er der oprettet et særligt område for voksen og efteruddannelse, hvor der forefindes informationer om skolens udbud af kurser og uddannelser, efteruddannelse.dk og uddannelsesguiden.dk og via direkte markedsføring i samarbejde med faglige organisationer og samarbejdspartnere såsom erhvervsråd samt ved annoncering i regionens dagblade, samt kursusbeskrivelser af de respektive fagområder i FKB´erne. Markedsføring af uddannelser inden for AMU foregår ifht. den prioriterede målgruppe – EVE-målgruppen og ifht. gældende love og regler inden for arbejdsmarkedsuddannelser.

Udlagt undervisning

Formålet med udlagt undervisning er at sikre deltagerne en rimelig lokal og regional uddannelsesdækning, så AMU er optimalt tilgængelig for deltagere og virksomheder i den geografi skolen dækker. Tradium indgår aftaler om udlagt undervisning for at understøtte, at uddannelsesbehovet også dækkes de steder i landet, hvor der ikke er uddannelsesinstitutioner, der har fået en godkendelse til at udbyde den konkrete FKB eller hvor Tradium ikke selv har de specifikke faglige forudsætninger for enkelte uddannelser i en FKB.

Alle aftaler om udlagt undervisning er synlig på skolens hjemmeside og ved udlagt undervisning anvender Tradium den af Undervisningsministeriet udarbejdede standardkontrakt for udlagt undervisning, idet der er en række basale forudsætninger, der skal tages højde for, således at der skabes klarhed og gennemsigtighed i alle relationer, der vedrører dette forhold. Endvidere henvises til Undervisningsministeriets ”Institutionsvejledning af 10. marts 2010”.

Som godkendt skole har Tradium tilsynsforpligtigelsen og skal sikre at kvaliteten for udlagt undervisning følger gældende love og regler for arbejdsmarkedsuddannelser. Tradium har faste procedure ifht. til tilsyn og kvalitetssikringen af den udlagte undervisning og følger de i ”institutionsvejledningen” skitserede retningslinjer.

Udliciteringspolitik

Såfremt Tradium ikke selv er i stand til at dække efterspørgslen på en given AMU-uddannelse er der mulighed for at løse behovet via udlicitering til eksterne konsulentvirksomheder eller ved ansættelse af en privat konsulent til opgaven. Vælges egentlig udlicitering, vil udgangspunktet herfor være regeringens målsætning om, at konkurrenceudsættelse sker, hvor opgaverne via udlicitering kan løses enten bedre til samme pris eller på samme niveau, men billigere.

Der henvises til den af Undervisningsministeriet udarbejdede ”Vejledning vedr. konkurrenceudsættelse i.f.m. inddragelse af private som underleverandører i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, optaget i fælles kompetencebeskrivelser”.
Tradium vil ved hver enkelt konkurrenceudsættelse vurdere, hvorvidt det administrative ressourceforbrug forbundet med udlicitering står mål med den forventede besparelse. Ved udlicitering påses, at denne følges af Tradiums kvalitetssikringssystem, da kvalitetskontrol og myndighedsudøvelse ikke kan overdrages, men alene er skolens ansvar.

De primære kvalitetssikringsredskaber i forbindelse med brug af underleverandører inden for FKB-området vil være dokumentation af faglærerkvalifikationer, samt anvendelse af evalueringssystemer godkendt af Tradium. Evalueringssystemet danner grundlag for en løbende vurdering af underleverandørens egnethed. Ligesom uanmeldt tilsyn anvendes som kvalitetstjek. Udliciterede opgaver skal leve op til samme høje standard som på skolen – såvel pædagogisk som fagligt, og det er en forudsætning i enhver aftale Tradium indgår, at der ikke er involveret/forudsat paralleløkonomi mellem leverandør(konsulentvirksomheden) og rekvirent (virksomhed der modtager AMU) , idet AMU ikke må gøres afhængig af køb af andre IV betingede ydelser.

Ved udlicitering anvender Tradium den af Undervisningsministeriet udarbejdede ’Standardkontrakt for udlicitering’, idet der er en række basale forudsætninger, der skal tages højde for, således at der skabes klarhed og gennemsigtighed i alle relationer, der vedrører dette forhold. Dette på en sådan måde, at målgruppen for AMU – såvel individer som virksomheder er bekendte med oplysning, vilkår og muligheder, og samtidig sikres bedste og billigste tilbud.

Tradium henviser i øvrigt til ’Nul tolerance’-princippet samt de generelle reguleringer i lov og bekendtgørelse på AMU og lov om Åben Uddannelse mv. omkring god adfærd i AMU-forvaltningen.

Udlicitering anvendes alene som en understøttende supplement til Tradiums samlede udbudskapacitet og vedrører alene det geografiske godkendelsesområde, som Tradium som skole er godkendt til. Tradium ønsker ikke, ved brug af udlicitering at udgøre en konkurrent for øvrige godkendte skoler i andre regioner og har således begrænset udliciteringen til alene, at dække det område som er Tradiums godkendelsesområde. Udlicitering kan ikke udgøre så stor en del af Tradiums samlede EVE ramme, at det erstatter Tradiums egne spidskompetencer, faglige- pædagogiske miljøer, materielbeholdning samt dygtige og loyale underviserstab.

VEU Center Midt/Øst

Tradium er en del af VEU-Center MidtØst - dækkende Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov, Skive og Viborg kommuner. VEU centeret har til formål at koordinere den opsøgende indsats over for små og mellemstore virksomheder, vejlede kursister med særligt komplicerede uddannelsesbehov samt sikre nye uddannelsesuvante målgrupper får oplysning og vejledes om unndannelse. Dette skal ske i et samarbejde mellem erhvervsskolerne, HF & VUC centrene, AOF mfl..

På samme vis via deltagelse i VEU-Center Aalborg/Himmerland dækkende kommunerne Rebild, MariagerFjord og Vesthimmerland,Aalborg  deltager Tradium i opsøgende indsats over for små og mellemstore virksomheder i samarbejde med erhvervsskolerne og HF & VUC centrene i kommunerne.

I samarbejdet sikres et dækkende udbud af de samlede tilgængelige FKB godkendelser, ligesom der samarbejdes på tværs af VEU centrene om fælles dækning og udbud af enkelt stående FKB´er.

Der tilstræbes på sigt en koordineret udbudspolitik mellem institutionerne formaliseret i VEU centerregi. 

Efteruddannelsesudvalg

Der er nedsat et EVE udvalg med reference til skolens bestyrelse. Udvalget er sammensat af beslægtede tekniske og merkantile kompetence- og job områder.


Aktivitetsudvikling

Skolen forventer med begrundelse i nedennævnte,  at gennemføre niveauet for årselever 2011 som 2010:

  1. VEU-Center MidtØst, Kompetencecenter Compass / Scankomp har fokus på øget vejledning og rådgivning i forhold til små og mellemstore virksomheder og kortuddannede.
  2. Regionens lave uddannelsesniveau og stigende ledighed, øget fokus på udbud af ledighedsforløb.
  3. Krav til EVE målgruppens kompetenceløft set i forhold til den øgede globalisering og de aktuelle samfundsmæssige udfordringer.
  4. Fusionsfordele – skabelse af og markedsføring af nye sammensatte brancheunderstøttende/arbejdsmarkedsrelevante forløb kan øge efterspørgslen.


MEN:

Aktivitetsudviklingens præg af  ”forsigtighed” skal også ses med baggrund i Regeringens genopretningsplan og finanslov 2011 (endnu ikke vedtaget), som alt andet lige forventes at få væsentlige konsekvenser for skolens aktiviteter. Opsummeret har disse umiddelbart følgende konsekvenser for arbejdsmarkedsuddannelserne:
 

  • Alle med en videregående uddannelse skal fra 2011 betale fuld pris – dvs. deltagergebyr og taksameter på AMU.
  • Tilskud til kost og logi halveres
  • Fra 2011 sker der (såfremt Finansloven vedtages, som den foreligger ) taksteredaktion på op til 24% på de lave AMU-takstgrupper
  • Fra 2011 reduceres VEU-godtgørelsen med 20 %
  • Mv. 


Tradium Erhverv november 2010

Afgræns din søgning

Til toppen af siden
Sitemap
Om Tradium Nyheder Aktiviteter Uddannelser Vejledning Kontakt
 
Luk sitemap